Denne film om lille Torben på 11 år, der finder en død kanin i en skov i Lyngby, er en dramatisk, hjerteskærende sag og instrueret af den bornholmske instrutør Kellis Madsen.
Da Torbens far Kristian obducerer kaninen, finder han til sin store overraskelse en rød, hjerteformet rubin i dyrets mavesæk. Senere samme aften får Kristian besøg af vennen og journalisten Pelle, som ved synet af den farvestrålende sten straks kobler det overrumplende fund med det blodige diamantkup på Strøget i 2014. Dagen efter går de på kaninjagt i området og indfanger 14 velvoksne pelsede dyr. Seks af disse har hjerteformede diamanter og rubiner i maven! I en glædesrus over at være blevet millionærer – ja, Pelle og Kristian vil naturligvis sælge de ædle stene via 'Det hemmelige internet' – åbner de fire gode flasker vin og laver en fremragende kanin-ragout. Filmen bruger nu 30 minutter i et samtalekøkken, hvor Pelle og Kristian udveksler barndomsminder – og Pelle leverer en perfekt nedsabling af fødevareindustrien i Danmark, hvor bl.a. produktionen af A38 står for skud. Kristian snakker intenst og bittert om eks-konen Gitte, som er blevet rig på at sælge sine brugte trusser med bremsespor til fremmede mænd. Samtalen er i den grad med til at tegne et stærkt portræt af dagens mænd i Danmark, som fordrukne dog selvreflekterende vatnisser. Da Kristian er på vej op ad trapperne i sin fuldskab for at kigge til lille Torben i børneværelset, snubler han i sutskoen og falder bag over og bliver slået bevidstløs.
Pelle ringer i sin kraftige rødvinsrus efter en ambulance, men får uheldigvis angivet forkert adresse over telefonen, så udrykningskøretøjet suser i retning af Lindevej i stedet for Lyngevej. Mens Kristian forbløder ved trappen, får Pelle en smøg ved havegrillen og grubler via en indre monlog over fremtiden. Det sidste vi ser til Pelle er, at han pakker alle diamanterne og rubinerne ind i et viskestykke og lusker ud af havedøren iført Kristians sutsko.
Herefter klipper filmen og vi følger de to ambulancefolk, der forgæves leder efter ulykkesstedet på Lindevej. Uheldet er ude denne nat. De to kollegaer bliver nemlig desværre vidne til et indbrud, der ender med at de begge bliver stukket ihjel med et par knivstik i halsen af et par afrikanske indbrudstyve, som er i færd med at tømme et smykkeskrin i en villa på første etage på Lindevej.
Så springer filmen 150 år frem i tiden. Vi er pludselig og meget overraskende i det solrige Ghana, hvor den afrikanske astronaut Whaled Khali i sin batteridrevne sportsvogn er på vej ud til affyringsrampen for at blive skudt afsted til den første bemandede rumflyvning til Saturn. I et skarpt sving forulykker Whaled i sin bil, da han forsøger at undvige et sort vildsvin på vejen. Bilen triller rundt med en voldsomhed og kraft i en fem minutters lang slow-motion sekvens, og da Whaled til sidst ryger ud af forruden og får knust skallen i mødet med den varme asfalt, vælter det ud med flydende hjernemasse. Til sidst ligger bilen stille på vejen, og kameraet zoomer ind på bilens handskerum. Her ligger en lille, gennemsigtig plasktikpose med hjerteformede rubiner, hvor på der med sort sprittusch står skrevet: PELLE.
Nu toner kameraet sort for en stund og vender afslutningsvist sit blik mod en hule i et bjerg i Nepal, hvor vi ser en meget gammel Pelle, der helt nøgen sidder og skutter sig ved et bål. Han kigger ind i kameraet og hvisker med rusten stemme: Torben? SLUT
Da Torbens far Kristian obducerer kaninen, finder han til sin store overraskelse en rød, hjerteformet rubin i dyrets mavesæk. Senere samme aften får Kristian besøg af vennen og journalisten Pelle, som ved synet af den farvestrålende sten straks kobler det overrumplende fund med det blodige diamantkup på Strøget i 2014. Dagen efter går de på kaninjagt i området og indfanger 14 velvoksne pelsede dyr. Seks af disse har hjerteformede diamanter og rubiner i maven! I en glædesrus over at være blevet millionærer – ja, Pelle og Kristian vil naturligvis sælge de ædle stene via 'Det hemmelige internet' – åbner de fire gode flasker vin og laver en fremragende kanin-ragout. Filmen bruger nu 30 minutter i et samtalekøkken, hvor Pelle og Kristian udveksler barndomsminder – og Pelle leverer en perfekt nedsabling af fødevareindustrien i Danmark, hvor bl.a. produktionen af A38 står for skud. Kristian snakker intenst og bittert om eks-konen Gitte, som er blevet rig på at sælge sine brugte trusser med bremsespor til fremmede mænd. Samtalen er i den grad med til at tegne et stærkt portræt af dagens mænd i Danmark, som fordrukne dog selvreflekterende vatnisser. Da Kristian er på vej op ad trapperne i sin fuldskab for at kigge til lille Torben i børneværelset, snubler han i sutskoen og falder bag over og bliver slået bevidstløs.
Pelle ringer i sin kraftige rødvinsrus efter en ambulance, men får uheldigvis angivet forkert adresse over telefonen, så udrykningskøretøjet suser i retning af Lindevej i stedet for Lyngevej. Mens Kristian forbløder ved trappen, får Pelle en smøg ved havegrillen og grubler via en indre monlog over fremtiden. Det sidste vi ser til Pelle er, at han pakker alle diamanterne og rubinerne ind i et viskestykke og lusker ud af havedøren iført Kristians sutsko.
Herefter klipper filmen og vi følger de to ambulancefolk, der forgæves leder efter ulykkesstedet på Lindevej. Uheldet er ude denne nat. De to kollegaer bliver nemlig desværre vidne til et indbrud, der ender med at de begge bliver stukket ihjel med et par knivstik i halsen af et par afrikanske indbrudstyve, som er i færd med at tømme et smykkeskrin i en villa på første etage på Lindevej.
Så springer filmen 150 år frem i tiden. Vi er pludselig og meget overraskende i det solrige Ghana, hvor den afrikanske astronaut Whaled Khali i sin batteridrevne sportsvogn er på vej ud til affyringsrampen for at blive skudt afsted til den første bemandede rumflyvning til Saturn. I et skarpt sving forulykker Whaled i sin bil, da han forsøger at undvige et sort vildsvin på vejen. Bilen triller rundt med en voldsomhed og kraft i en fem minutters lang slow-motion sekvens, og da Whaled til sidst ryger ud af forruden og får knust skallen i mødet med den varme asfalt, vælter det ud med flydende hjernemasse. Til sidst ligger bilen stille på vejen, og kameraet zoomer ind på bilens handskerum. Her ligger en lille, gennemsigtig plasktikpose med hjerteformede rubiner, hvor på der med sort sprittusch står skrevet: PELLE.
Nu toner kameraet sort for en stund og vender afslutningsvist sit blik mod en hule i et bjerg i Nepal, hvor vi ser en meget gammel Pelle, der helt nøgen sidder og skutter sig ved et bål. Han kigger ind i kameraet og hvisker med rusten stemme: Torben? SLUT