Skip to main content

Posts

Showing posts from March, 2017

De våde sutsko

Det er et hjereskærende og helt vidunderligt, minimalistisk filmdrama, den dansk-ungarske instruktør Hoff Hölle har skabt med 'De våde sutsko'. Længden kan naturligvis diskuteres, men de tre timer og sytten minutter fløj afsted, som en måge på himlen en varm sommerdag, for denne signatur. Filmen kredser om den arbejdsløse, overvægtige 44-årige Bjarne, der efter en hård skilsmisse, synes at være kommet ud på den anden side. Han bor i en rodet lejlighed fyldt med gamle pizzabakker og tomme plasticposer i sin lille lejlighed på Nørrebro. Vi møder ham første gang syngende i sin sofa foran fjernsynet, mens han streamer det svenske melodi grandprix. Han er helt lilla om munden på grund af den boks med billig vin, han er ved at tømme. Han sidder der i bar mave, kun iført underbukser og sutsko. Det indledende klip er et one-take og varer omkring tyve minutter i den mørke stue. Bjarnes sang bliver kun afbrudt en enkelt gang, da telefonen ringer. I den anden ende lyder ekskonens stemme...

Den døde kanin

Denne film om lille Torben på 11 år, der finder en død kanin i en skov i Lyngby, er en dramatisk, hjerteskærende sag og instrueret af den bornholmske instrutør Kellis Madsen. Da Torbens far Kristian obducerer kaninen, finder han til sin store overraskelse en rød, hjerteformet rubin i dyrets mavesæk. Senere samme aften får Kristian besøg af vennen og journalisten Pelle, som ved synet af den farvestrålende sten straks kobler det overrumplende fund med det blodige diamantkup på Strøget i 2014. Dagen efter går de på kaninjagt i området og indfanger 14 velvoksne pelsede dyr. Seks af disse har hjerteformede diamanter og rubiner i maven! I en glædesrus over at være blevet millionærer – ja, Pelle og Kristian vil naturligvis sælge de ædle stene via 'Det hemmelige internet' – åbner de fire gode flasker vin og laver en fremragende kanin-ragout. Filmen bruger nu 30 minutter i et samtalekøkken, hvor Pelle og Kristian udveksler barndomsminder – og Pelle leverer en perfekt nedsabling af ...