Skip to main content

Posts

Far, hvordan laver mor børn?

Forleden kørte jeg en tur med toget med kurs mod Odense for at besøge nogle gamle venner, som jeg ikke havde set, siden vi gik på Næstved Filmskole i slutningen af 90'erne. Da jeg på et tidspunkt under rejsen skulle på 'det lille hus' for at lave nummer 1, fandt jeg til min store overraskelse en kuvert ude i toilettets skraldespand. Jeg fiskede kuverten op og fandt 12 A4 ark printet på en virkelig slidt maskine. Ja, det var stort set ulæseligt. Jeg brugte resten af turen på at tyde indholdet, og jeg endte med at konkludere, at det skrevne var et slags referat af en film, jeg ikke kendte til. Jeg bringer her et lille uddrag af de mest læsbare passager. God læselyst. SIDE 1: Har du har set filmens fremtid? Den hedder 'Far, hvordan laver mor børn?'. En animationsfilm af den norske illustrator og musikant Bertill Fjäll. I løbet af 118 velkomponerede minutter giver Fjäll os et intellektuelt perspektiv på menneskehedens forplantningsevne osv.  (...) Vi følge...
Recent posts

En verden til forskel

"En verden til forskel" er titlen på et livsbekræftende armensk drama fra 1998, om en ung kvinde i en landsby, der må gå grueligt meget igennem, før hun efter en langstrakt færgerejse genfinder sin ukuelige bedstemor. Hele filmen er et lang take på 90 minutter ombord på færgen og så pludselig i færgens cafeteria i 89. minut, så møder hun endelig bedstemoren ved køen til smørrebrødsbuffeten. Og de krammer i ét minut og så starter rulleteksterne. "ET MESTERVÆRK", skrev anmelderne, og den armenske instruktør Kilter Gellen (f. 1933) blev udråbt til et naturtalent. Den verdenskendte barneskuespiller Armino Breibart fik i øvrigt sin debut i rollen som overtjeneren Blitz i færgens cafeteria, der i en bevægende scene serverer den navnløse kvinde en god fiskefilet - med godt med remoulade. Han begik tragiskt nok selvmord året efter, men hans posthume Cannes statuette blev modtaget af hans lolkat, til stående ovationer. Scenen, hvor Udo Kier (i en lille birolle) med et ...

De våde sutsko

Det er et hjereskærende og helt vidunderligt, minimalistisk filmdrama, den dansk-ungarske instruktør Hoff Hölle har skabt med 'De våde sutsko'. Længden kan naturligvis diskuteres, men de tre timer og sytten minutter fløj afsted, som en måge på himlen en varm sommerdag, for denne signatur. Filmen kredser om den arbejdsløse, overvægtige 44-årige Bjarne, der efter en hård skilsmisse, synes at være kommet ud på den anden side. Han bor i en rodet lejlighed fyldt med gamle pizzabakker og tomme plasticposer i sin lille lejlighed på Nørrebro. Vi møder ham første gang syngende i sin sofa foran fjernsynet, mens han streamer det svenske melodi grandprix. Han er helt lilla om munden på grund af den boks med billig vin, han er ved at tømme. Han sidder der i bar mave, kun iført underbukser og sutsko. Det indledende klip er et one-take og varer omkring tyve minutter i den mørke stue. Bjarnes sang bliver kun afbrudt en enkelt gang, da telefonen ringer. I den anden ende lyder ekskonens stemme...

Den døde kanin

Denne film om lille Torben på 11 år, der finder en død kanin i en skov i Lyngby, er en dramatisk, hjerteskærende sag og instrueret af den bornholmske instrutør Kellis Madsen. Da Torbens far Kristian obducerer kaninen, finder han til sin store overraskelse en rød, hjerteformet rubin i dyrets mavesæk. Senere samme aften får Kristian besøg af vennen og journalisten Pelle, som ved synet af den farvestrålende sten straks kobler det overrumplende fund med det blodige diamantkup på Strøget i 2014. Dagen efter går de på kaninjagt i området og indfanger 14 velvoksne pelsede dyr. Seks af disse har hjerteformede diamanter og rubiner i maven! I en glædesrus over at være blevet millionærer – ja, Pelle og Kristian vil naturligvis sælge de ædle stene via 'Det hemmelige internet' – åbner de fire gode flasker vin og laver en fremragende kanin-ragout. Filmen bruger nu 30 minutter i et samtalekøkken, hvor Pelle og Kristian udveksler barndomsminder – og Pelle leverer en perfekt nedsabling af ...